Danmarks Outdoor Festival 2024

Her følger lidt praktisk info til jer, der skal overnatte på Ly i forbindelse med Danmarks Outdoor Festival.

Check-in og check ud

I kan checke in fra torsdag 29. august i tidsrummet kl. 12-20. Kom og find jer godt til rette og brug torsdagen på at opleve Silkeborgs fantastiske natur. 

Check ud senest søndag 1. september kl. 18.

 

Parkering

Kommer I i bil, kan I parkere på vores parkeringsplads uden for campen. Den bliver nok hurtig fyldt, og når det sker, henviser vi til parkering i Indelukket, som vi har fået lov at bruge i denne weekend. Vi kan guide jer ved ankomst. 

Har man lejet en hytte, er der plads til at parkere én bil ved siden af hytten. Det samme gælder for glamping og campingvogn.

 

Cykler

I må tage jeres cykler med ind på jeres plads. Bare I selv aftaler og arrangerer med camp-naboerne, så der er fri passage på eventuelle stier mellem teltene. 

 

Strøm

Der er strøm på alle enheder bortset fra teltpladsen "Ly uden strøm". Ønsker I at bruge strøm skal I selv have forlængerledning med. 

 

Opladning af telefoner

Har du en plads uden strøm, kan der oplades telefoner i fælleshuset, udekøkken, camp-køkken og i café/reception. 

 

Morgenmad, kaffe og snacks

I vores lille café/reception, kan I bestille morgenbrød (fra Lagkagehuset) og et lille morgensæt bestående af smør, ost og marmelade.

Vi har desuden kolde drikke, for eksempel kombucha fra lokale Nordisk Kombucha og specialøl fra Grauballe Bryghus. Derudover sælger vi snacks, snolder og ispinde fra Voel Ismejeri. Og god kaffe. 

I fælleshuset står et køleskab, hvor I kan opbevare eventuelle kølevarer.

 

Glamping og hytter

I glampingtelte og hytter er der selvfølgelig dyner og puder. Men I skal selv medbringe sengelinned. Alternativt kan I leje linned (og håndklæde) af os, når I ankommer. Hvad hytter og glampingtelte ellers indeholder af udstyr, kan I læse mere om her og her

 

Bad

I kan tage gratis bad i vores to servicebygninger. 

 

Vi glæder os til at byde jer velkommen


Vi er vildt stolte af samarbejdet med Danmarks Outdoor Festival, og vi glæder os til at tage imod jer. Vi håber, at vi i fællesskab får skabt den hyggeligste camp den sidste weekend i august.